Fredag eftermiddag starter weekenden for de fleste. Det er noget som mange ser frem til med længsel og det er i bund og grund lidt ærgerligt at det skal være sådan.
Vi starter ugen om mandagen med at tænke ”åh nej” og man slæber sig af sted på arbejdet. Det er en hård dag at komme igennem og først når man når hen til torsdag begynder det hele at se lidt lysere ud.
Men er det fordi vi ikke kan lide vores arbejde eller hvorfor er det at weekenderne er så meget sjovere end hverdagene? Jeg har ikke noget svar at give dig, men jeg kan komme med nogle gæt og så kan du jo vurdere om nogle af dem passer på dig hvis du også er en af dem der længes efter at det bliver fredag eftermiddag.
Mit først bud er, at det handler om at vi ikke kan lide vores arbejde. Vi har en chef som vi ikke bryder os om eller arbejdet er måske ikke spændende nok.
Vi er der for at tjene penge. Dermed ikke sagt at det hele er forfærdeligt, men det er ikke lige så sjovt som de ting vi kan lave hjemme med familien og vennerne når vi har fri.
Det andet bud handler om, at vi gerne vil være sammen med dem vi holder af. Det kan da godt være, at vores kollegaer er nogle flinke mennesker, men det er sjældent nogen vi selv har valgt, så er der nogen vi ikke kan lide, så bliver vi bare nødt til at finde os i at de er der alligevel.
Og så er der jo også det med børnene. Mange mennesker er kede af, at de ikke har tid nok sammen med deres børn og at de bliver nødt til at sende dem i børnehave og skolefritidsordninger så mange timer om dagen.
Man kommer træt hjem fra arbejdet og har ikke overskud eller lyst til at lege og børnene er i øvrigt også gerne alt for trætte da det nærmer sig deres sengetid.
Den dårlige samvittighed har man ikke i weekenderne og derfor gælder man sig til de kommer så man kan få lov til at være forældre på den måde som man allerhelst vil.
Er det noget du kender til som forældre? Alternativet vil naturligvis være, at den ene part skal være hjemme hos børnene for at de ikke skal af sted og blive passet, men det betyder også, at man skal til at leve på en enkelt indkomst.
De fleste familier vil ikke kunne blive i deres hus, beholde deres biler og tage lige så meget på ferie som de gerne vil, hvis det kun er den ene part der henter en indtægt hjem. Derfor vælger man at ofre de mange dage på arbejdet for at kunne blive i sit hus.
Dermed ikke sagt, at der er noget galt i det, men når man kigger tilbage kan man godt overveje om man mon har truffet det rette valg eller om man havde været mere lykkelig ved at leve for lidt mindre, men tilgengæld have mere tid. Tid er det eneste vi aldrig kan få tilbage.
