Er din bærbare computer begyndt at blive lidt langsom? Så kan der være flere ting galt med den. De 3 hyppigste problemer er:
- Den kan være blevet inficeret med en virus eller malware
- Harddisken kan være fuld
- Den er for varm
Virus eller Malware:
Er du usikker på om din computer er blevet inficeret med en virus eller en malware, så er det en god ide at tjekke den.
Har du ikke et antivirusprogram, så kan du downloade et af de gratis programmer som ligger på nettet. Jeg vil anbefale at du bruger Avast eller AVG, som kan hentes gratis på deres respektive hjemmesider.
De er som sagt begge 2 gratis, de er nemme at installere på din computer og de gør begge arbejdet ganske fornuftigt.
Til at tjekke din computer for malware, vil jeg anfale at du henter og installere programmet Malwarebytes Anti-Malware. Det er også gratis og nemt at bruge.
Harddisken kan være fuld:
Din harddisk kan også være fuld af ting og sager, og så begynder compueren også at blive langsom, da den skal bruge flere resourcer og mere tid på at finde filer på harddisken.
Du kan tjekke hvor meget plads du har tilbage på din computer, ved at gå ind i “Computer” nede i start-menuen. Det kan også hedde “Mine Computer” eller “Denne Computer”, alt efter hvilket styresystem du bruger.
Er din harddisk ved at være fyldt, så skal du se at få ryddet op. Tjek hvilke programer du har installeret og få af installeret de programer og spil som du ikke bruger.
Den nemmeste måde at at bruge Windows egen program til den opgave. I kontrolpanel er der et punkt som kan hedde “Tilføj/Fjern program”. Derinde vælger du hvilket program som skal fjernes og klikker på “Fjern”.
Har du film, musik eller billeder liggende på harddisken, så få dem overført til en ekstern harddisk, en USB stick eller brænd dem ned på en CD/DVD. Når du har taget backup af dine data, så husk at slette dem fra harddisken, da det ellers ikke hjælper noget.
Er computeren varm?
Varme er aldrig godt for en computer, det computeren langsom. Og bliver en computer for varm, så kan den i sidste ende brænde sammen.
Afhængigt af hvilken model din computer er, så sidder de nogle udluftningsriller på siden eller bagpå din bærbare computer. Hvis luften som kommer ud af der er meget varm, så skal din computer renses. Det kan i de fleste tilfælde også høres, ved at blæseren hele tiden kører med fulde omdrejninger, fordi den ikke kan komme ordenligt af med varmen.
Hvis man har lidt teknisk snilde, så kan skille computeren ad og rense blæseren. Nogen modeller er det nemt på, andre er det et større projekt.
Man skal dog være klar over at garantien kan bortfalde, hvis man skiller sin computer ad. Hvis man ikke vil miste garantien, så er det en god idé at kontakte sin lokale IT Support.
Det koster ikke alverden at få renset sin computer, da det som regel kan klares på en halv times tid. Jeg har oftest benyttet Memo IT, som tager 250 kr. for det + et mindre kørselsgebyr, hvis jeg ikke selv lige kan aflevere computeren.
Hvis ingen af ovennævnte løsning afhjalp dit problem, så er du nok nød til at sende din computer til reparation.